Toppen av sidan

Sök

Logga in

Logga in

Se din förbrukning, avtal och fakturor, anmäl flytt och få avbrotts-SMS.
Glömt lösenord?


Unga akademiker

Ann Troelsgaard Sørensen, miljø

Jeg hedder Ann Troelsgaard Sørensen og jeg er cand.scient i geologi fra Aarhus Universitet. Jeg blev ansat i starten af juli måned 2007 som den første geolog i Vattenfall Thermal Power (VN-PT). De første tre måneder havde jeg arbejdsplads i Fredericia og er nu flyttet til København.

Dette er mit første job efter jeg er blevet færdig med min uddannelse, og jeg føler mig svært heldig over at have fået arbejde et sted, hvor jeg i dette omfang kan beskæftige mig med min interesse, og samtidigt bidrage til miljøforbedrende løsninger.
2/4 - Samarbejde i Vattenfall på tværs af landegrænser
12/2 – CCS i Danmark
1/2 – Ny struktur i Miljø – geologi på dagsordnen
20/12 - Siden sidst
1/11 - Det handler om at skille CO2 fra røggassen og lagre den i undergrunden
31/10 - Det er vanvittigt spændende at gå på arbejde for mig

2/4 - Samarbejde i Vattenfall på tværs af landegrænser

Der er generelt et stærkt ønske om at arbejde tæt sammen med vores tyske og svenske kollegaer i forbindelse med dette CCS- demonstrationsprojekt. VRD har arbejdet med emnet - CCS - i mere teoretisk forstand i adskillige år, mens det er mere nyt for os i Danmark og for vores tyske kollegaer.

Det danske og det tyske CCS-demonstrationsprojekt har nogenlunde samme tidsramme, så der ligger mange fordele i at kunne samarbejde inden for de forskellige fagdiscipliner (capture, transport og lagring) på tværs af landegrænser. Dette aspekt finder jeg personligt meget tiltalende og spændende, men det vil sikkert også byde på udfordringer :-)

25/4 - Planlægning af geofysisk dataindsamling

Vi har efterhånden fået designet vores seismiske survey og forventer at skyde seismikken i løbet af september i år. Seismiske undersøgelser vil sige at man sender lydbølger ned gennem jorden og når bølgerne rammer en overgang fra en ”jordart” til en anden fx en overgang fra sand til ler, vil man kunne se en refleksion på sit seismiske profil (mere præcist er det forskellen på akustisk impedans fra ét lag til ét andet).

På den måde får man et 2D billede af de jordarter man har i undergrunden, og i hvilken dybde fra overfladen de ligger. Når vi har tolket det seismiske data, kan man bedre planlægge sine boringer således man får mest muligt information og gavn af dem.

5/5 – Oprustning i afdelingen for ”Geologisk lagring af CO2”

Det har så vidt været et ganske travlt forår med en del rejseaktivitet i forbindelse med konferencer og møder, og nu har vi fået forstærkning i vores lille geo-afdeling. Jeg har fået ny kollega, som lige er startet og skal være projektleder på lagringsprojektet – så nu er vi blevet tre! Det er meget positivt, da det er en stor fordel at have nogen at sparre med fagligt – særligt når man er helt ny fra universitetet og i endnu højere grad når man beskæftiger sig med et forholdsvis nyt stofområde.

 

12/2 – CCS i Danmark

En beslutning er taget: Vi vil i Danmark bygge vores første CO2-capture-anlæg i Nordjylland på vores kraftværk dér, såfremt geologien i området viser sig at være så god til lagring som vi forventer.

Vi har nu fået tilladelse fra myndighederne til at lave seismiske undersøgelser i september 2008 i det udvalgte område. – og det bliver helt enormt spændende, at se om de forventninger vi har til undergrundsforholdene er som vi regner med. Målet er at få et bedre kendskab til den 3-dimentionale distribution af de porøse sandlag vi gerne vil pumpe CO2 ned i, og til den enorme lagpakke af marint ler som vil holde CO2’en tilbage. Jeg må sige, at jeg glæder mig fantastisk meget til vi får nye data at arbejde med – kan knapt vente!

1/2 – Ny struktur i Miljø – geologi på dagsordnen

Jeg har nu været ansat i Vattenfall i et halvt år, og jeg er blevet rigtigt glad for det! Jeg var i starten begejstret for udsigten til at skulle arbejde med geologiske spørgsmål i miljø-sammenhæng, men det er blevet meget mere end det. Der er en rigtig god tone og omgang med hinanden – både i min afdeling og på hele Københavnskontoret på tværs af faggrupper og afdelinger. Sociale aktiviteter som sport, kunst og vinsmagning med mera. uden for arbejdstiden bliver prioriteret højt, så jeg er mildt sagt meget tilfreds med mit job her.

Der er sket meget her i Miljø-afdelingen. Jeg har fået ny chef – en dygtig og erfaren geolog, og det har gjort en stor forskel for mit job. Det betyder at mine opgaver er blevet langt mere veldefinerede og konkrete, og at jeg samtidig har en at gå til med faglige spørgsmål. Ud over mere konkrete opgaver er en af de ting jeg ser frem til i 2008, at jeg bland annat skal have nogle kurser i forskellige geofysiske undersøgelsesmetoder – noget jeg glæder mig meget til!

20/12 - Siden sidst

Jeg indsendte i slutningen af oktober en ansøgning om en erhvervs-PhD, og d. 6. december fik jeg afslag på ansøgningen, hvilket var ret ærgerligt! Planen er dog at fortsætte som planlagt, og at vi om et år fra nu forsøger at ansøge igen.

Jeg arbejder fortsat i CCS- demonstrationsprojektgruppen og d. 5. december holdte vi et informations- og debatmøde for chefkredsen, hvor formålet var at komme tættere på en beslutning om capture-teknologi og det sted i Danmark vi ønsker at lagre vores CO2. Mødet resulterede i, at vi lavede en indstilling til chefkredsen og vi afventer nu beslutningen.
Jeg må sige at jeg glæder mig usigeligt til at der er taget en beslutning, så vi for alvor kan komme i gang!!

I Miljøafdelingen i Danmark er vi netop ved at opruste på geologi-siden. Jeg får ny chef pr. 1. januar – en geolog ved navn Niels Peter Christensen tidlige ansat ved GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse), og man søger nu aktivt efter endnu en geolog som vil blive fungerende projektleder. Det er ting, jeg ser meget frem til, for indtil nu har jeg været den eneste geolog i Vattenfall – Danmark og det bliver skønt at få nogle ”faglige kolleger” også :-)

1/11 - Det handler om at skille CO2 fra røggassen og lagre den i undergrunden

Min rolle i Vattenfall er lidt atypisk. Jeg er blevet ansat i miljøafdelingen til at søge en erhversPhD, hvor formålet med projektet er at udvikle og optimere metoder til modning af potentielle geologiske CO2-lagre med fokus på det danske område – og dette kræver muligvis en forklaring for ikke-geologer….

Vi har formentligt alle fulgt med i den omfattende klimadebat og hørt hvordan frigivelsen af CO2 til atmosfæren bidrager til global opvarmning. Idet Vattenfall er en af CO2-bidragerne har man valgt at tage ansvar, og her er et af initiativerne CCS.

CCS står for CO2 Capture and Storage (på dansk: CO2 Udskillelse og Lagring) og handler om at skille CO2 fra røggassen og lagre den i undergrunden. Et kraftværk med et tilknyttet CCS-anlæg vil reducere udledningen af CO2 til atmosfæren med 90 – 95 %.

VRD i Stockholm har i flere år beskæftiget sig med CCS. Men det er relativt nyt at man har konkrete planer om at lave demonstrationsanlæg i Danmark.
Det er nu Vattenfalls vision at stå klar med det første CCS-demonstrationsanlæg i Danmark allerede i 2015, og at CCS skal være en kommerciel teknologi i 2020.

31/10 - Det er vanvittigt spændende at gå på arbejde for mig

Jeg er altså havnet et meget visionært sted, og hvor vi arbejder med en meget stram tidsplan. Det betyder at det er vanvittigt spændende at gå på arbejde for mig, travlt – men spændende! Jeg har netop færdiggjort og afsendt ansøgningen til erhversPhD og forventer svar d. 3. december og sidder nu med i en ”CCS-kommunikationsgruppe” og en ”CCS-demo gruppe”, hvor jeg hele tiden lærer nyt, og jeg håber at dem jeg er i gruppe med også bliver klogere på ”det geologiske spørgsmål” via mig.

Hoppa direkt till:Direkt till innehållet Sök Huvudmeny Subnavigering Sidfot Toppen av sidan

Uppdaterad:
2012-01-19
Skriv ut
Tipsa en vän Bevaka sidan
 

Toppen av sidan